Kollektive læsninger

Jeg gør mine ideer til virkelighed!

Kollektiv læsning i anledning af solformørkelsen d. 26. februar 2017, der gælder de næste seks måneder frem til solformørkelsen i august.

 

monternes-page

INTENTION: Mønternes Page – ”Jeg gør mine ideer til virkelighed”

Nu skal dine ideer sættes i værk. En solformørkelse gør nymåne-energien, der blandt andet handler om nye begyndelser, meget mere potent. Så kom i gang med dine projekter! Det kan være alt fra at strikke en ny striktrøje til at skrive en bog eller starte en virksomhed. Men mønterne understreger at energien bedst lader sig udfolde i projekter, der udmunder i et fysisk produkt/manifestation. Det handler ikke om forhold, og det handler ikke direkte om vores spirituelle udvikling – selvom den selvfølgelig altid er et biprodukt af de erfaringer, vi gør os.

Læg også mærke til at det ikke er mønternes es, men derimod pagen, der besøger os i denne læsning. Det handler altså ikke om at få den gode idé. Den har du allerede. Pagen refererer til de projekter, du allerede så småt har sat værk, men som stadig er på kravle-stadiet. De har nu i løbet af de næste seks måneder for alvor mulighed for at få ben at gå på.

Mønternes page er også en flittig elev eller lærling. Når hun dukker op, kommer hun også med en vis ydmyghed og nysgerrighed. Hun har ikke nødvendigvis den viden, hun skal bruge, men hun vil helt sikkert lærer den hen ad vejen.  Mønternes page gør læring til en leg.

 

udfordring

UDFORDRING: Den hængte mand

STYRK DETTE: To sværd

SLIP DETTE: Tre stave

Jeg læser de næste tre kort sammen, fordi de taler meget fint om, hvordan en manifestationsproces typisk forløber.

I den vestlige kultur får vi øren tudet fulde af, at vi skal handle konstant. Arbejd. Arbejd. Arbejd. Her det repræsenteret af manden i de tre stave, der trækker i trådene for at få tingene til at ske. I denne læsning repræsenterer han det, der skal gives slip på.  Den manifestationsproces der bliver beskrevet her, handler om at have modet til at arbejde med den timing livet og vores indre viser os.

Udfordringen er repræsenteret af Den Hængte Mand. Når han dukker op i sådan en position kan vi være utålmodige og føle at tingene står i stampe. Tingene skal ske nu! Ready, set, go! Men der er et modningsarbejde i gang, som har sin egen dagsorden og sin egen rytme. Og den kører ikke derudaf på skinner, men snor sig mere som en skovsti, der måske sine steder oven i købet er blokeret af et væltet træ.

De To Sværd peger på, at vi skal turde følge den rytme og være i den uvished det medfører. Det er ok, at der er mange ubekendte. Skru op for roen. Tag pauser og se indad. Hastværk er lastværk.  Tænk mere på at arbejde med din energi, dine følelser og tanker, så det punkt du skaber ud fra er så rent og potent som muligt. Lad dét forplante sig i dit projekt i stedet for en rastløs, forhastet energi.  Hvad skal du nå?

Manifestationens udgangspunkt er dine tanker og følelser. Dem kan du ikke tage dig af engang i fremtiden. Dem tager du dig af nu og her. De to sværd taler i denne sammenhæng også om, at flytte fokus væk fra det resultat du ønsker dig for derimod at blive i processen og den energi, du udfører dit arbejde med.

 

ni-monter

UDFALD: Ni mønter

Kvinden i de ni mønter har al den rigdom hun ønsker sig – og hun har selv skabt den. Kortet sætter en meget fin krølle på læsningen. Det fortæller os, at hvad vi end sætter i værk lige nu, har mulighed for at berige vores liv umådeligt. Og her taler jeg ikke nødvendigvis om penge, som er så uendelig lille en del af, hvad overflod handler om. Det er stolthed, glæde og taknemmelighed over alt det livet har givet os, samt den selvrespekt der kommer af at vide, at vi selv har været med til at skab det.

Glædelig solformørkelse!

Standard